Panerede fyldte kyllingeruller med grillede majskolber og spidskål
Til 2 personer
Ingredienser:
2 styk kyllingebryst filet
2 skiver serrano skinke
¼ squash
2 skiver frisk mozzarella
Salt og peber
–
Til panering:
Mel
1 æg
Panko rasp (du finder opskriften på hjemmelavet panko rasp her)
–
2 majskolber
2 tykke skiver rød spidskål (ca. 2 cm)
Olie eller smør
–
Tilbehør: airfryer grillplade, hvis man ikke har en grillplade, kan airfryer kurven bruges. Tandstikker af træ til fastgørelse af kyllingeruller
–
Fremgangsmåde:
Kyllingebryst fileterne bankes så flade som muligt. Man kan lægge et stykke madfilm over fileterne og banke dem flade med en køkkenrulle. Krydr dem med salt og peber. Læg herefter et stykke serrano skinke på hvert kyllingebryst filet.
Riv squashen og tryk væden fra med hænderne. Læg det revne squash i den ene ende af hvert kyllingebryst og læg herefter en skive frisk mozzarella på toppen. Rul kyllingebryst fileterne sammen og brug nogle tandstikker til fastholdelse af rullerne.
Paner herefter kyllingerullerne i mel, æg og panko rasp i nævnte rækkefølge.
Rens majskolberne for dækblade, tråde og del hver majskolbe i 4 stykker.
Læg de 2 skiver spidskål på airfryer grillpladen og læg majskolbe stykkerne ved siden af. Spray med lidt olie. Læg herefter de panerede kyllingeruller ovenpå spidskålen og spray også dem med lidt olie.
Indstil airfryeren på 180 grader og giv det hele 14 minutter. Vend majskolberne, kyllingerullerne og spray igen med lidt olie. Giv de sidste 12 minutter.
Fjern tandstikkerne før servering og server kyllingerullerne hele eller i dekorative skiver
Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)