One pot pasta med oksefilet og gorgonzola
Til 3 personer
Ingredienser:
250 gram penne pasta
–
300 gram oksefilet i strimler
1 løg
1 fed hvidløg
1 grøn peberfrugt
1 grøn chili (kan undlades)
Olie
Salt og peber
–
½ squash
100 gram mild gorgonzola
7 dl. oksebouillon (7 dl. vand og 2 bouillonterninger)
1 spsk. oregano
Evt. lidt ekstra salt og peber
–
Revet parmesan
Friskhakket rucola
–
Tilbehør: beholder, der kan være i din airfryer kurv
–
Fremgangsmåde:
Hak løg og peberfrugt i tern. Pres hvidløg og skær chilien i tynde skiver.
Kom lidt olie i beholderen. Tilsæt løg, peberfrugt, hvidløg, chili, oksefilet og giv et drys salt og peber. Indstil airfryeren på 180 grader og svits det hele i 8 minutter. Rør en enkelt gang undervejs.
Riv squashen groft og skær gorgonzolaen i tern. Opløs bouillonterningerne i kogende vand og tilsæt gorgonzola, oregano og bland det godt.
Kom penne pastaerne og den revne squash i beholderen med kødet. Hæld bouillonblandingen over og rør det godt sammen. Sørg for at pastaerne er dækket af væske.
Indstil airfryeren på 180 grader og giv retten ca. 40 minutter. Der røres hvert 10. minut og retten er færdig, når pastaen er al dente. Smag retten til med salt og peber.
Serveres med et godt drys revet parmesan og friskhakket rucola
Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)
Du skriver i en opskrift: Tilbehør: beholder, der kan være i din airfryer kurv.
Kan det være en glasskål , en rund bageform eller hvad som helst, der kan tåle varme?
;in airfryer har nemlig ingen kurv eller indsats, men blot en skuffe til at trække ud og en rist til at lægge i bunden?
Har i øvrigt lige bestilt din bog?
Hej,
Ja, du kan bruge alle ovnfaste beholdere, som kan være i din airfryer. I dit tilfælde er det de beholdere, som kan stå på risten. Så kan luften stadig komme rundt om maden ved tilberedning.
Mange hilsner,
Britt