Kartoffel toast med rosmarin, skinke og ost

Kartoffel toast med rosmarin, skinke og ost

Trin for trin video med fremgangsmåde i billeder fra start til slut på under 1 minut

Kartoffel toast med rosmarin, skinke og ost

Til 4 kartoffel toast

Ingredienser:

750 gram kogte kartofler

1 æg

1 spsk. friskhakket rosmarin (eller ½ spsk. tørret)

2 store spsk. rasp

Salt og peber

4 skiver skinke

4 skiver ost

Olie

Evt. tomater i stave uden kerner og rucola til servering

Fremgangsmåde:

Mos de kogte kartofler med æg, rosmarin, rasp, salt og peber.

Tag lidt vand på hænderne og opdel kartoffelmosen i 8 dele. Form med våde hænder 4 firkanter som bund og læg dem på et stykke bagepapir. Læg et stykke skinke og en skive ost på hver bund.

Form 4 firkanter som top og læg dem ovenpå bunden og luk dem i siden ved at glatte mosen lidt ned over med våde hænder.

Spray toppen af kartoffel toastene med olie og brug bagepapiret til at løfte dem (2 ad gangen) over i airfryer kurven ved at vende dem om på et nyt stykke bagepapir eller direkte ned i airfryer bagepanden. Spray herefter den anden side med olie.

Giv kartoffel toastene 10 minutter ved 200 grader, vend dem og giv dem de sidste 5 minutter eller indtil de er gyldne på begge sider.

Server dem evt. med store tomater uden kerner skåret i stave sammen med lidt rucola salat.

Se også opskriften på cowboy toast deluxe (french toast med kødsauce) her

Tilberedt i en Philips XL – læs mere her (annonce), men kan også tilberedes i en ovn eller på en pande. Tiden vil dog variere fra opskriften

Annonce:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *