Cowboy toast deluxe (french toast med kødsauce)

Cowboy toast deluxe (french toast med kødsauce)

Trin for trin video med fremgangsmåde i billeder fra start til slut på under 1 minut

Cowboy toast deluxe (french toast med kødsauce)

Til 2 styk

Ingredienser:

4 store skiver franskbrød (jeg brugte skiver fra et sødmælks franskbrød)

4 store skiver ost

Parmesan

250 gram færdig kødsauce, rest fra dagen i forvejen eller fra fryseren

2 æg

1 dl. mælk

1 dl. fløde

1 spsk. italiensk krydderi mix (eller mix din egen af basilikum, oregano, timian)

Salt og peber

Smør til stegning

Evt. krydderurter til pynt

Evt. en skål salat som tilbehør

Fremgangsmåde:

Læg en skive ost på alle skiver franskbrød.

Pisk æg, mælk, fløde og krydderier sammen i en dyb tallerken.

Fordel kødsaucen ovenpå osten på 2 af franskbrøds skiverne og drys med parmesan.

Læg først franskbrøds skiverne med kødsaucen ned i æggemassen (brødsiden nedad) og lad dem suge lidt væske. Dernæst gentages med de andre 2 franskbrøds skiver. Læg toasten sammen med brødsiderne udad.

Læg en stor klat smør i din airfryer bagepande eller i en ovnfast beholder, der kan være i din airfryer kurv. Smelt smørret i 3 minutter ved 180 grader og vip panden/beholderen, så smørret fordeler sig.

Læg cowboy toastene i airfryeren og giv dem 7 minutter på hver side ved 180 grader.

Serveres evt. med et drys krydderurter og en skål salat.

Tilberedt i en airfryer størrelse XL, men kan også tilberedes på en stegepande.

Del & like gerne! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *