Grøntsagsbrød af broccoli og blomkål

Grøntsagsbrød af broccoli og blomkål

Grøntsagsbrød af broccoli og blomkål

Grøntsagsbrød af broccoli og blomkål

Til 8 styk flade runde grøntsagsbrød

Ingredienser:

300 gram broccoli
200 gram blomkål
100 gram revet ost (jeg brugte en blanding af cheddar og mozarella)
2 spsk. sesamfrø
2 spsk. mel
4 æg
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Hak broccoli og blomkål fint, nemmest med en foodprocessor.

Bland æg, ost, sesamfrø, mel og salt og rør det godt sammen. Tilsæt blandingen til grøntsagerne og bland det til en lind dej.

Brug en ske til at forme runde grøntsagsbrød (ca. 1 cm tykke)  på et stykke bagepapir eller på en airfryer bagepande. Jeg kunne have 4 styk i min ad gangen (Philips XL med bagepande)

Giv dem 10 minutter ved 180 grader. Vend dem og giv 5 minutter mere. Hvis der render lidt væske ud under tilberedning, fjernes det nemt med at hakke med en ske rundt om brødene, når de er færdige. Fortsæt på samme måde indtil, du ikke har mere dej. Hvis airfryeren allerede er varm fra første hold grøntsagsbrød, gives der først 8 minutter, hvorefter der vendes og gives de sidste 5 minutter.

Brug brødene som sandwichbrød, burgerbrød eller som tilbehør til salat.

Prøv evt. grøntsagsbrødene med dette fyld: Grøntsagsbrød af broccoli og blomkål med frikadeller, avocadocreme og lynsyltede rødløg

Tilberedt i Philips XL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *