Fyldte auberginer med grøntsager, røde linser og mozzarella
Til 4 personer
Ingredienser:
2 auberginer
1 dl. røde linser
2 dl. vand
1 rødløg
1 fed hvidløg
Olie
1 spsk. basilikum
½ tsk. chili flager (kan udelades)
½ tsk. stødt koriander
3 gulerødder
1 squash
100 gram champignon
1 dåse hakkede tomater
1 grøntsags bouillonterning
3 håndfulde frisk spinat
Citronsaft
Salt og peber
1 bøf mozzarella
8 cocktail tomater
Fremgangsmåde:
Skyl og kog de røde linser efter anvisning på posen. De røde linser, som jeg havde købt, skulle koges i 2 dl. vand i 15 minutter.
Auberginerne skylles, halveres og udhules. Skær auberginekødet ud i tern.
Hak rødløget og pres hvidløget. Bland med basilikum, chili flager, koriander og olie. Kom blandingen i en beholder, der kan være i din airfryer kurv. Svits det ved 200 grader i 4 minutter. Tag beholderen op af airfryer kurven.
Skræl og riv gulerødder og squash. Gem evt. lidt af skrællen fra squashen, som kan snittes fint som pynt. Skær champignon ud i skiver (halve skiver, hvis de er store). Kom gulerødder, squash, champignon og aubergine tern i airfryer kurven. Tilsæt løg/krydderi blandingen og rør hele det godt sammen. Giv det 7 minutter ved 180 grader, rør undervejs.
Hæld grøntsagerne over i airfryer beholderen igen og tilsæt hakkede tomater og bouillonterning. Giv det 5 minutter ved 180 grader, eller indtil bouillonterningen er opløst.
Skyl og hak spinaten og tilsæt både de kogte røde linser og spinaten til grøntsags blandingen. Smag til med citron, salt og peber. Giv det ca. 2 minutter ved 180 grader – eller indtil spinaten er faldet sammen.
Fordel grøntsagsfyldet i de halve auberginer. Pluk og fordel mozzarellaen og læg den ovenpå sammen med 2 halverede cocktail tomater på hver aubergine.
Læg 2 halve fyldte auberginer i airfryer kurven ad gangen og giv dem 10 minutter ved 180 grader.
Skær fine strimler af squash skrællen og brug som pynt.
Tilberedt i Philips XXL