Cremet one pot pasta med oksekød
Til 4 personer
Ingredienser:
Olie, ca. 2 spsk.
100 gram bacon i tern
175 gram champignon i skiver
1 løg, hakket
2 styk tykstegsbøffer i mindre skiver, ca. 250 gram (andet mørt oksekød kan også bruges)
1 rød chili, hakket (kan udelades)
–
2½ dl fløde
½ dl hvidvin
100 gram flødeost (jeg brugte pikant ost)
1 spsk. timian
100 gram revet parmesan
Chiliflager efter smag (kan udelades)
Salt og peber
2½ dl. vand
Mere vand, så pastaen er dækket
–
500 gram frisk pasta med spinat
–
Friskhakket persille til servering
–
Tilbehør: stor beholder, der kan være i airfryer kurven (portionen her passer til en beholder på 22 x 22 x 9 cm i størrelsen – ved mindre beholder kan opskriften halveres)
–
Fremgangsmåde:
Kom olie i bunden af beholderen og tilsæt bacon, løg, champignon og chili. Sæt beholderen i airfryer kurven, indstil airfryeren på 180 grader og giv 5 minutter. Tilsæt oksekød, rør det hele rundt en enkelt gang og giv yderligere 5 minutter ved 180 grader.
I mellemtiden røres pastasaucen sammen af fløde, hvidvin, flødeost, vand, parmesan, timian, salt og peber i en separat skål.
Fordel den friske pasta øverst i beholderen med kødet. Hæld herefter pastasaucen henover. Spæd til med ekstra vand, så pastaen er dækket med en fingerbreddes væske.
Indstil airfryeren på 200 grader og giv ca. 20 – 25 minutter. Rør et par gange undervejs og sørg for at pastaen forbliver dækket til af væske. Retten er færdig, når pastaen er al dente.
For en tykkere pastasauce kan man lade retten stå i airfryeren på hold-varm funktion i 15 minutter inden servering. Det gjorde jeg, og retten blev superlækker i konsistensen.
Serveres med et drys friskhakket persille
Kan retten laves uden hvidvin, og fløden erstattes med fløde 13%. og stadigvæk få et godt resultat Mvh Annette
Du kan komme en lille smule hvidvinseddike i og blande lidt majsstivelse i fløden som alternativ.
Mange hilsner,
Britt
Hvor stor en Airfryer har du? Jeg vil til og købe en, men er i tvivl om hvilken størrelse jeg skal gå efter. Hvis jeg ex vis vil lave denne ret, – Cremet one pot pasta med oksekød, hvilken størrelse skal jeg så bruge?
Jeg har tilberedte den i min hvide philips xxl premium – der følger en ekstra stor bageform med maskinen. Det er den jeg her har brugt.
Mange hilsner,
Britt
Kan man lave retten (eller en hvilken som helst anden one pot pastaret), hvor det bare er alm. tørret pasta i stedet for frisk pasta? Pf tak/Julie
Hej,
Væske forholdet er nok lidt anderledes i denne opskrift, hvis man bruger tørret pasta. Har lagt 2 andre opskrifter ind med one pot pasta, hvor jeg anvender tørret pasta, så det kan sagtens lade sig gøre. Du kan se den ene her https://airfryeropskrifter.dk/one-pot-pasta-med-kylling-spinat-og-squash/
God fornøjelse!
Mange hilsner,
Britt
Hej Britt. Hvad er ” hold varm funktionen” – jeg har em Homlms Deli 5 l. Vh Merete
Nogle maskiner har et program/funktion, der kan holde maden varm. Hvis ikke du har et sådan kan du lade den stå og køre med 70 grader.
Mange hilsner,
Britt