Thai gryde med oksekød, nudler, ingefær, peberfrugt, chili og spidskål
Til 2 – 3 personer
Ingredienser:
450 gram skært mørt oksekød afpudset for fedt og sener (cuvette, culotte eller oksefilet)
Salt og peber
–
1 løg
2 fed hvidløg
1 frisk chili
2 spsk. friskhakket ingefær
2 spsk. olie
–
½ spidskål
2 mini peberfrugter, eller 1 stor
3 spsk. rød karrypasta
1 ds. kokosmælk
1 spsk. brun farin
Saften af en ½ lime
2 dl. vand
–
220 gram instant nudler (2 blokke)
–
Til pynt:
Peberfrugt i skiver eller tern
Lime både
Evt. lidt friske krydderurter
–
Fremgangsmåde:
Hak løg, pres hvidløg, skær chili i tynde skiver, fint hak ingefær og svits det hele med olie ved 200 grader i 5 minutter i en ovnfast beholder, der kan være i din airfryer kurv.
Oksekød afpudses for sener og fedt og skæres i strimler. Tilsæt oksekødet i beholderen og giv det et godt drys salt og peber. Rør det hele godt sammen og giv det 7 minutter ved 180 grader, rør i det undervejs.
Skær imens spidskålet i tynde strimler og peberfrugt i små skiver eller tern. Gem lidt peberfrugt til pynt ved servering.
Tilsæt kokosmælk, vand, spidskål, rød karrypasta, brun farin og saften fra en ½ lime. Skær den anden halve lime i både og gem dem til servering. Rør det hele godt sammen og varm det op ved 180 grader i 5 minutter.
Tilsæt nudlerne og sørg for at de er dækket af væske. Giv i alt 10 minutter ved 180 grader, eller indtil nudlerne er færdige. Rør et par gange undervejs og smag evt. til med lidt yderligere salt.
Serveres med peberfrugt i skiver, lime både og evt. lidt friskhakket krydderurter.
Tilberedt i Philips XXL