Tapas flute med revet fennikel
Til 8 flute
Ingredienser:
25 gram gær
½ dl lunken vand
100 gram græsk yoghurt (2%)
1 lille æg
100 gram revet fennikel
1 håndfuld græskarkerner
1 spsk. honning
1 tsk. salt
350 gram hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
Tilbehør: snacklåg på ben, der passer ned i airfryer kurven
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt resten af ingredienser på nær mel. Rør det godt sammen og tilsæt herefter melet (hold lidt af melet tilbage). Ælt dejen godt sammen indtil den er smidig. Brug med fordel en røremaskine. Tilsæt mere mel hvis nødvendigt.
Dejen stilles til hævning i 45 minutter.
Ælt dejen igennem på et meldrysset bord og del den herefter i 8 lige store dele. Form 8 aflange flute og skær 3 små snit på skrå med en skarp kniv.
Klip et stykke bagepapir til, så det passer i bunden af airfryer kurven. Læg herefter flutene i airfryer kurven og pensl dem med æg. Stil snacklåget henover (snacklåget forhindrer at flutene bliver for brune på overfladen inden de er færdigbagte og det er ikke nødvendigt at vende dem undervejs for at de bliver færdigbagte)
Indstil airfryeren på 200 grader og giv dem 23 minutter.
Fjern forsigtigt det varme snacklåg, tag flutene ud af airfryer kurven og lad dem køle af på en rist.
Flutene skæres herefter i små skiver og serveres til en tapas anretning eller de kan serveres hele som tilbehør.
Flutene er fryseegnet
Tilberedt med et snacklåg der passer til Philips XXL og Philips XXL Premium. Se mere her (annonce)
Lyder virkeligt lækkert, men kan man lave det til et helt brød i stedet for flutes ?? Måske ved at følge bagefremgangsmåden til lågbrødet??
Det smager også virkelig godt. Du kan sagtens bage et helt brød ud af opskriften. Når du har formet brødet, så prøv at kig under opskrifterne i bagværk og sammenlign størrelsen med dit brød med en af opskrifterne, der ligner i størrelsen – så finder du en vejledning til bagningen. Vil skyde på 30 minutter ved 170 grader, vend det og giv 5 – 10 minutter mere.
Mange hilsner,
Britt