Stegt flæsk på spyd
Til 10 skiver stegt flæsk
Ingredienser:
500 gram svinebryst i skiver, ca. 10 skiver
Groft salt
Frisk persille
–
Tilbehør: 5 spyd af metal eller træ
–
Fremgangsmåde:
Krydr flæskestykkerne med groft salt.
Kom flæskestykkerne på spyd ved at stikke spyddene ind gennem midten af stykkerne på langs et par gange. Der kan være 2 skiver flæsk på hvert spyd.
Kom lidt vand i bunden af airfryer beholderen.
Sæt flæskespyddene i airfryer kurven, så skiverne står op i kurven med sværen øverst.
Indstil airfryeren på 180 grader og giv ca. 25 minutter eller indtil flæskestykkerne er gyldne.
Væden kan hældes fra beholderen og bruges til sauce.
Læg flæskestykkerne på fedtsugende papir og tag dem forsigtigt af spyddene.
Server det stegte flæsk med frisk persille
Vi prøvede at stege flæsk som beskrevet..men de fik 5 min for meget..var alt for tørre..så må bruge mindre tid næste gang .Min fin måde at lave dem på 🙂
Tiderne i opskrifterne vil altid være vejledende, da der kan være forskelle på råvarernes tykkelse og de forskellige maskinernes ydeevne. Så derfor at det altid godt at tjekke og justere tiden, som i så har gjort
Mange hilsner,
Britt
Hvis du bruger træspyd skal de så i vand først?
Ja, det tænker jeg ville være en god ide.
Mange hilsner,
Britt
Hej,
Kunne man med fordel bruge snaclåget så det ikke sprutter op, tænkte også om man kan bruge det ved flæskesteg. ?
Mvh Sabina
Hej Sabina,
Jeg tror at snacklåget vil tage for meget af varmen og du får sværere ved at få både flæskesværene og flæsket sprødt. Men jeg har ikke prøvet det af.
Jeg bruger mest mit snacklåg til opvarmning af rester eller til lette råvarer, som kan risikere at flyve rundt og op i varmelegemet – eksempelvis hjemmelavede chips af rodfrugter, frugt eller grønkål.
Mange hilsner,
Britt