Pitabrød med kylling farserede løgringe, tzatziki og radiser

Pitabrød med kylling farserede løgringe, tzatziki og radiser

Pitabrød med kylling farserede løgringe, tzatziki og radiser

Pitabrød med kylling farserede løgringe, tzatziki og radiser

4 personer

Ingredienser:

4 store pitabrød

Tzatziki:
200 gram græsk yoghurt, 10%
1 – 2 pressede hvidløg
½ agurk
Salt og peber

Farserede løgringe:
450 gram hakket kylling, maks. 10 %
2 spsk. Krydderurter (jeg brugte krydderurt mix fra frost)
Salt og peber
2 store løg
Mel
2 piskede æg
Panko rasp (link til hjemmelavet Panko rasp – perfekt til airfrying)
Olie

Salat mix
Cocktailtomater
Radiser

Fremgangsmåde:

Bland kyllingefarsen med krydderurter, salt og peber. Stil farsen på køl.

Skræl løgene og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver. Skil ringene ad og læg dem på et stykke bagepapir.

Pres farsen ned i ringene, brug de største og pæneste indtil farsen er brugt op. Læg bagepapiret med de farserede løgringe i fryseren i ½ – 1 time.

Skræl agurken og gem skrællen til senere pynt. Riv agurken fint og pres vandet/saften fra. Bland yoghurt med det fintrevne agurk, pressede hvidløg, salt og peber. Stil tzatzikien på køl.

Skær radiserne i skiver, cocktailtomater i halve og klargør salaten. Skær agurk skrællen ud i lidt tyndere strimler.

Tag de kylling farserede løgringe ud af fryseren og paner dem i mel, æg og panko rasp – i nævnte rækkefølge. Læg dem i airfryer kurven med bagepapir eller i airfryer bagepanden. Spray med olie.

Start fra kold airfryer med 200 grader i 8 minutter, vend og spray med olie igen og giv 6 minutter.

Varm dine pitabrød i airfryeren i 2 – 4 minutter ved 200 grader (afhængig af tykkelsen på pitabrødet)

Skær pitabrødet godt op og smør tzatziki indvendigt i pitabrødet, læg herefter salat, de farserede løgringe, cocktail tomater, radiser og strimlerne af agurk skrællen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *