One pot farsbrød med kartofler, gulerødder, porrer og bacon
Til 3 – 4 personer
Ingredienser:
500 gram hakket kalv og flæsk
1 tsk. groft salt
100 gram revet mozzarella
1 løg
½ stor rød peberfrugt
Peber
1 spsk. timian
Evt. chiliflager
–
425 – 450 gram kartofler (skrællet vægt)
2 gulerødder (ca. 150 gram)
1 porre
–
3 dl. hønsebouillon (3 dl. kogt vand med 1 hønsebouillon terning)
2½ dl. madlavningsfløde med jævner, 7%
1 spsk. herbes de provence
Salt og peber
–
1 pakke bacon i skiver
–
Frisk persille
Fremgangsmåde:
Rør farsen med salt og tilsæt mozzarella, hakket løg, peberfrugt i tern, peber, timian og evt. chiliflager. Sæt farsen på køl.
Skær kartofler i tern, gulerødder og porrer i halve skiver. Bland grøntsagerne sammen.
Form farsen til en stor kugle og læg den i midten i en beholder, der kan være i din airfryer kurv. Læg de blandede grøntsager rundt om farsen.
Bland herefter bouillon med madlavningsfløden og krydr med herbes de provence, salt og peber. Hæld blandingen over grøntsagerne hele vejen rundt og rør det forsigtigt sammen.
Sæt beholderen i din airfryer kurv og indstil den til 180 grader og giv 30 minutter. Rør en enkelt gang rundt i grøntsagerne undervejs.
Skær imens bacon over i halve skiver.
Tag beholderen ud af airfryeren og læg de halve bacon skiver rund om farsen lige som en sol. Tryk skiverne lidt ned i væsken, så ikke de flyver under tilberedning.
Sæt beholderen tilbage i airfryer kurven og giv de sidste 20 minutter ved 180 grader.
Serveres med friskhakket persille.
Tilberedt i bageform til Philips XXL (annonce)
Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)