Norske klejner med citron og kardemomme

Norske klejner med citron og kardemomme

Norske klejner med citron og kardemomme

Til ca. 18 – 20 styk

Ingredienser:

1½ dl. mælk

25 gram gær

70 gram sukker

2 æg str. M

Skallen af en økologisk citron

2 tsk. vanilje sukker

2 tsk. kardemomme

1 tsk. hjortetaksalt

500 gram mel

50 gram blødt smør

50 gram palmin

Glasur:

Flormelis

Lidt limesaft

Gul konditorfarve

Lidt olie til hænder og bord

Fremgangsmåde:

Lun mælken og opløs gæren i.

Riv citronskallen fint og bland sukker, æg og skallen i dejen. Tilsæt vanilje sukker, kardemomme og hjortetaksalt.

Kom mel og det bløde smør i dejen og ælt/rør dejen godt igennem til en let klæbrig dej. Man kan med fordel bruge en røremaskine og ælte dejen i ca. 5 minutter.

Gnid dine hænder med lidt smagsneutral olie og tag dejen ud af skålen. Kom evt. også lidt olie på bordpladen, så er dejen nemmere at håndtere uden den hænger for meget i.

Rul dejen til en firkant med en kagerulle, ca. 5 mm tykkelse. Skær/opdel herefter dejen i firkanter af 4 x 8 cm. Lav et aflangt snit i midten af hver firkant på ca. 3 cm. Fold nu hver firkant til en klejne ved at folde den ene ende af firkanten gennem snittet i midten og trække den ud igen. Læg alle klejnerne på et stykke bagepapir og lad dem hæve i ca. 30 minutter.

Smelt imens palminen i en gryde ved svag varme. Den skal ikke koge.

Læg et stykke tilklippet bagepapir i din airfryer kurv eller anvend en tilklippet silikone bagemåtte. Læg så mange klejner i, som der kan være med lidt afstand mellem hver. Pensl dem med den smeltede palmin.

Indstil airfryeren på 190 grader og giv dem 7 minutter. Pensl dem igen med palmin og giv dem 5 minutter mere. Læg dem til afkøling på en rist.

Fortsæt på samme måde med resten af klejnerne. Hvis næste hold klejner bages kort tid efter, kan man nøjes med 6 minutter til at starte med.

Tilbered en glasur af flormelis, lidt limesaft og gul konditorfarve. Har man ikke limesaft, kan man bruge lidt af saften fra den økologiske citron. Glasuren skal hverken være for tyk eller helt tynd.

Dekorer de afkølede klejner med glasuren ved at tage en teskefuld ad gangen og bevæg den i zig zag mønster hen over klejnerne.

Serveres når glasuren er stivnet

Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *