Luftige chokolade muffins med mini skildpadder

Luftige chokolade muffins med mini skildpadder

Luftige chokolade muffins med mini skildpadder

Til 12 – 13 styk

Ingredienser:

300 gram mel

25 gram kakao

2 tsk. bagepulver

1 tsk. natron

1 knivspids salt

200 gram sukker

1 æg

250 gram kvark, 4%

50 gram græsk yoghurt, 2%

100 gram blødt smør

12 mini skildpadder

Flormelis

Tilbehør: små muffin silikoneforme

Fremgangsmåde:

Bland mel, bagepulver, natron, salt og kakao.

Pisk sukker og æg luftigt i en anden skål. Bland kvark, yoghurt og blødt smør i. Pisk det godt sammen.

Vend sukkerblandingen sammen med melblandingen. Rør det godt sammen til en tyk kagedej.

Kom dejen i en sprøjtepose med en stor tyl på.

Sprøjt en lille smule kagedej i bunden af hver muffin form. Læg en mini skildpadde ovenpå, tryk den lidt ned i dejen og fyld muffin formene op med resten af kagedejen.

Sæt muffin formene i airfryer kurven og indstil airfryeren på 160 grader. Giv dem 18 minutter. Hvis du ikke kan have alle formene i airfryeren på samme tid, gentager du med de resterende i et minut mindre, da airfryeren allerede er varm.

Lad dem køle af og sigt lidt flormelis henover ved servering.

Muffinsene er fryseegnet.

Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)

Tilberedt på pizzapande til Philips XXL (annonce) . Ved at bruge denne pande, kan du bage dem alle på en gang.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *