Krydrede oksekødboller med squash ravioli, pastasauce, basilikum og parmesan

Krydrede oksekødboller med squash ravioli, pastasauce, basilikum og parmesan


Trin for trin video med fremgangsmåde i billeder fra start til slut på under 1 minut

Krydrede oksekødboller med squash ravioli, pastasauce, basilikum og parmesan

Til 2 – 3 personer

Ingredienser:

400 gram hakket oksekød

1 håndfuld frisk persille

1 fed hvidløg

1 stor chili, eller 2 små (kan undlades)

1 rødløg

Salt og peber

2 squash

1 bægre ricotta

1 æg

1 håndfuld frisk basilikum

1 dl fintrevet parmesan

Salt og peber

1 glas pastasauce med basilikum

Revet parmesan og frisk basilikum til servering

Fremgangsmåde:

Hak løg, hvidløg, persille og chili. Hvis man ønsker retten mindre stærk kan man skrabe kernerne ud af chilierne – eller helt undlade dem. Kom hakket oksekød i og krydr med salt og peber. Rør det hele godt sammen. Jeg brugte en foodprocessor.

Form oksekødbollerne ved hjælp af en spiseske dyppet i lidt vand.

Skær enderne af squashene og halver dem på langs. Skær dem herefter ud i tynde skiver på den lange led. Det er nemmest ved brug af et mandolinjern.

Bland ricotta med æg, hakket basilikum, parmesan, salt og peber.

Lav et kryds af 2 skiver squash på langs og 2 skiver på tværs. Skiverne må godt overlappe hinanden lidt. Læg en skefuld af ricotta blandingen på midten. Fold herefter de øverste squash skiver indover midten og fortsæt herefter med at folde de andre skiver parvis ind mod midten i urets retning. Læg dem med sammenføjningen nedad. Se evt. videoen øverst med fremgangsmåden.

Læg squash raviolierne nederst i en beholder, der kan være i din airfryer kurv. Fordel oksekødbollerne ovenpå og hæld pastasaucen henover.

Kom beholderen i airfryer kurven og giv retten ca. 24 minutter ved 180 grader.

Serveres med frisk basilikum og revet parmesan.

Tilberedt i bageform til Philips XXL (annonce)

Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *