Hjemmelavet lasagne bagt i springform

Hjemmelavet lasagne bagt i springform

Hjemmelavet lasagne bagt i springform

4 – 6 personer – Opskriften passer til en springform på 20 cm

Ingredienser:

250 gram lasagneplader

500 gram hakket oksekød
1 løg
1 grøn chili, kan udelades
Olivenolie
1 dl vand
1 dåse tomat koncentrat, 140 gram
1 okse bouillon terning
1 spsk. oregano
½ tsk. muskatnød
Salt og peber

250 ml færdig bechamel sauce eller mornay sauce
3 spsk revet parmesan
Rasp
Lidt olivenolie

Evt. lidt krydderurter mix til pynt

Ekstra udstyr: springform på 20 cm

Fremgangsmåde:

Kog lasagnepladerne i ca. 8 minutter (Jeg koger altid mine lasagneplader selv om der står på pakken, at det ikke er nødvendigt). Lad dem ligge i koldt vand efter kogningen indtil du skal samle lasagnen, så klistrer de ikke sammen.

Svits i en gryde et hakket løg og en hakket chili (kan udelades) i lidt olivenolie. Tilsæt det hakkede oksefars og brun det af. Kom vand og bouillon terning i og rør det godt rundt til bouillon terningen er opløst. Tilsæt tomat koncentrat, muskatnød, oregano og smag til med salt og peber. Lad det småsimre lidt.

Smør en springform der passer til din airfryer kurv. Start med at lægge 1/3 af lasagnepladerne i bunden i 2 lag, herefter kødsaucen, 1 spsk. parmesan og 1/3 af bechamel saucen. Glat det ud med en ske. Lav de næste 2 lag på samme måde. Afslut med rasp og spray med lidt olivenolie.

Kom lasagnen i airfryer kurven og giv den 30 minutter ved 170 grader. Lad den hvile 10 minutter inden servering og pynt evt. med lidt krydderurter. Kan serveres med salat af tomat, rødløg, oliven og krydderurter

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *