Helstegt nakkefilet med appelsin, parmaskinke, grønkålssalat og brune kartofler
Til 4 – 6 personer (afhængig af tilbehøret)
Ingredienser:
1 nakkefilet, ca. 1,2 kg
2 spsk. olivenolie
1 spsk. røget paprika
Salt og peber
1 appelsin
ca. 8 skiver parmaskinke
–
Grønkålssalat
5 stængler grønkål
2 røde æbler
1 appelsin
1 håndfuld granatæblekerner
Brune kartofler
2 glas kartofler (eller kogte kolde kartofler ca. 800 gram)
75 gram hvidt sukker (ca. 1 dl)
75 gram brun farin (ca. 1 dl)
30 gram smør
Salt (valgfrit)
Tip til sauce nederst i opskriften
–
Tilbehør: kødsnor til stegen og en beholder, der kan være i airfryer kurven – hvis der skal tilberedes brune kartofler som tilbehør
–
Fremgangsmåde:
Rør en oliemarinade sammen af olivenolie, røget paprika, salt og peber. Skær en appelsin i tynde halve skiver.
Skær skiver i nakkefileten uden at skære helt igennem. Skiverne skal være på tykkelse med en almindelig kotelet. Læg herefter et par halve skiver appelsin og en skive parmaskinke i hver lomme. Pensl hele stegen med oliemarinaden og snør den herefter med kødsnor et par steder på langs.
Tilsæt 1 liter vand i bunden af airfryer beholderen, hvis du ønsker at tilberede sauce til retten, ellers kan en mindre mængde vand tilsættes for at forhindre os, da stegen er meget fedtholdig. Kom herefter nakkefileten i airfryer kurven og indstil på 180 grader. Giv den ca. 1 time og 15 minutter og tilsæt evt. lidt mere vand undervejs. Væsken hældes fra beholderen, når der er ca. 15 minutter tilbage og kan bruges til at tilberede sauce. Stegen er færdig, når kernetemperaturen er nået de 81 grader og vil være meget mørk på overflade (er med til at give en god umami smag samme med parmaskinken og appelsinskiverne). Tjek gerne undervejs, da der kan være stor forskel på tykkelsen af udskæringerne. Stegen skal hvile 15 – 20 minutter før udskæring.
Imens hakkes grønkålsbladene fint og æblerne skæres i tern. Skræl appelsinen, skær den i tern og bland det hele med granatæblekernerne.
Saucen og de brune kartofler tilberedes, mens stegen hviler. Se fremgangsmåden på nemme brune kartofler her
Tip til saucen
Lav en meljævning og rør den i væsken fra stegen, lad den koge let, så melsmagen forsvinder. Tilsæt kulør, ribsgele, lidt madlavningsfløde, smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
Fjern kødsnoren og appelsinskiverne fra stegen.
Skær nakkefileten i skiver og server med brune kartofler, grønkålssalat og evt. brun sauce
Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce)
I rubriken och bildtexten står det ‘parmaskine’. Vänliga hälsningar, Christian
Tusind tak Christian! Det var selvfølgelig en fejl og er nu rettet.
Mange hilsner,
Britt
Är det inga problem med att ha vatten i botten på pannan? Har en Princess 5,2 liter.
Du kan godt have vand i bunden af airfryeren, hvis du vil tilberede sauce af væsken og for lettere rengøring.
Mange hilsner,
Britt