Gifler med kanel
12 stk. gifler med kanel
Ingredienser:
500 gram hvedemel
100 gram smør
50 gram sukker
50 gram gær
1 æg
2 dl mælk
1 tsk salt
½ spsk kanel (tilsæt mere kanel, hvis smagen skal være markant)
1 sammenpisket æg til pensling
Fremgangsmåde:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Rør gæren ud heri. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem.
Lad dejen hæve i 30 minutter.
Ælt dejen godt igennem og del dejen i to lige store stykker. Rul hvert stykke dej ud til en pølse og rul den flad på langs med en kagerulle. Skær 6 trekanter ud evt. med et pizzahjul (se billedet) af hver stykke dej.
Rul hver dej trekant til en giffel og fold spidsen ind under. Lad dem efterhæve i 20 minutter.
Opvarm airfryeren til 160 grader.
Pensl giflerne med sammenpisket æg og læg det antal gifler i airfryer kurven eller airfryer bagepanden, som du har plads til. Giv dem ca. 15 minutter. Fortsæt på samme måde med resten indtil alle er bagt.