Fyldt svinemørbrad med panko paneret kartoffelmos med provolone ost

Fyldt svinemørbrad med panko paneret kartoffelmos med provolone ost

Fyldt svinemørbrad med panko paneret kartoffelmos med provolone ost

Til 4 personer

Ingredienser:

1 svinemørbrad, ca. 500 – 600 gram
75 gram frisk baby spinat
2 skiver parmaskinke
125 gram ricotta
Salt og peber

4 store kartofler
1 spsk. smør
½ bundt purløg
2 æggeblommer
Salt og peber
4 skiver provolone ost

Mel
2 piskede æg
Panko rasp

Spray olie til panering inden stegning

Tilbehør: kødsnor til snøring af mørbrad, burgerpresse til kartoffelmos

Fremgangsmåde:

Skær kartoflerne ud i mindre stykker og kog dem i usaltet vand indtil de er møre. Hæld vandet fra og mos kartoflerne med, smør, purløg, æggeblommer, salt og peber. Gem evt. lidt purløg til pynt.

Læg et stykke provolone ost i bunden af en burgerpresse og fyld pressen op med kartoffelmos. Pres kartoffelmosen godt sammen og løsn ved at køre en kniv rundt i kanten og ned under osten, så den løsner og kan løftes op på et stykke bagepapir. Læg herefter alle 4 kartoffel stykker i fryseren i ca. 30 minutter.

Svinemørbraden rengøres for fedt og sener. Skær mørbraden igennem på langs uden at skære helt igennem.

Skyl og pres væden fra spinaten og klip/hak den i mindre stykker. Bland ricotta med spinat, salt og peber. Læg de 2 skiver parmaskinke på langs i forlængelse af hinanden i mørbraden og herefter fordeles ricotta fyldet ovenpå. Snør mørbraden sammen med kødsnor og hold åbningen opad.

Mørbraden lægges i airfryer kurven med bagepapir eller airfryer bagepanden. Giv herefter 25 minutter ved 180 grader. Lad den herefter hvile.

Tag kartoffelstykkerne ud af fryseren og paner herefter stykkerne forsigtigt i mel, pisket æg og panko rasp – i nævnte rækkefølge.

Læg kartoffelstykkerne i airfryer kurven med bagepapir eller airfryer bagepanden. Spray med olie og giv 8 minutter ved 200 grader. Vend, spray igen og giv de sidste 8 minutter.

Fjern kødsnoren og skær mørbraden i skiver og server med den panerede kartoffelmos evt. pyntet med purløg og en let salat til.

Svinemørbrad er tilberedt i Philips XL
Panko paneret kartoffelmos er tilberedt i Philips XXL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *