Rustik æbleflæsk med ristet rugbrød, persille og æblechips

Rustik æbleflæsk med ristet rugbrød, persille og æblechips

Rustik æbleflæsk med ristet rugbrød, persille og æblechips

Til 2 personer

Ingredienser:

Røget bacon i et helt stykke, ca. 450 gram
1 løg
3 røde æbler
1 spsk. sukker
Peber
½ dl. vand

Frisk persille til pynt
2 skiver rugbrød
Olie

Link til opskrift på sprøde æblechips: Sprøde æblechips

Fremgangsmåde:

Hvis man ønsker sprøde æblechips som pynt på sin æbleflæsk, er det en fordel at starte med dem.

Skær 4 hele skiver flæsk og resten i mindre tern, fjern evt. brusk. Læg dem i en beholder, der kan være i din airfryer kurv (fedtet skal bruges til æblerne). Giv dem 8 minutter på hver side ved 200 grader. Tag dem op af beholderen og læg dem på fedtsugende papir.

Skær løg i tern og rist løg og flæsketern i airfryer beholderen i 10 minutter ved 180 grader. Rør et par gange undervejs. Læg dem til side. Lad fedtet fra flæsket blive i beholderen.

Fjern kerner og hus på æblerne og skær dem ud i forskellige størrelse tern. Læg æbletern i beholderen og tilsæt sukker, vand og peber. Rør det godt rundt og giv æbleternene ca. 13 minutter – de skal ikke koge til mos, men være møre.

Tilsæt de stegte flæsketern og løg og rør rundt. Giv de sidste 5 minutter ved 200 grader og læg de store skiver flæsk ovenpå i de sidste par minutter.

Rist rugbrød ved 180 grader i 4 minutter i airfryer kurven.

Server æbleflæsk med et par stykker store stykker stegt flæsk på toppen og pynt med frisk persille, ristet rugbrød og evt. æblechips

Tilberedt i Philips XXL

Opskriften er dedikeret til min kære svigermor Ingelise, som desværre ikke er blandt os længere!

 

1 tanke om “Rustik æbleflæsk med ristet rugbrød, persille og æblechips”

  1. Pingback: Sprøde æblechips - Airfryeropskrifter.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *