Fastelavnsboller med marcipan og nougat
Til 20 styk fastelavnsboller
Ingredienser:
1 dl mælk
50 gram gær
125 gram smør
1 æg
4 spsk. sukker
Ca. 375 gram mel
Fyld:
100 gram blødt smør
2 spsk. sukker
150 gram ren rå marcipan
80 gram blød nougat
Pynt:
Smeltet smør
Sukker
Fremgangsmåde:
Lun mælken til den er lillefinger varm og rør gæren ud deri. Smelt smørret og hæld det i blandingen. Tilsæt æg, sukker, mel og ælt dejen godt igennem til den er smidig og slipper skålen. Sæt dejen overdækket og lunt til hævning i ca. 1 time.
Pisk smør og sukker sammen. Skær marcipan og nougat ud i 20 små firkanter.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en størrelse på ca. 50 x 40 cm. Skær dejen ud i 20 firkanter, ca. 10 x 10 cm.
Kom en lille teskefuld af sukker og smør blandingen på hver firkant. Herefter et stykke marcipan og et stykke nougat ovenpå.
Luk fastelavnsbollen ved at folde alle hjørner ind over fyldet på midten. Klem samlingerne godt sammen med fingrene (se foto). Vend fastelavnsbollen om og form/tryk den let.
Lad fastelavnsbollerne efterhæve i ca. 30 minutter på et stykke bagepapir. Pensl dem herefter med smeltet smør og drys dem let med sukker.
Læg fastelavnsbollerne i airfryer kurven med bagepapir eller en airfryer bagepande.
Forvarm airfryeren til 170 grader og bag dem 9 minutter. Vend bollerne og giv dem et par minutter mere. Jeg bagte 10 styk ad 2 gange. Lad fastelavnsbollerne køle lidt af inden servering.
Fastelavnsbollerne er fryseegnet og tages blot op en time før, de skal anvendes. Smager allerbedst hvis de lunes lidt før servering.
Tilberedt i Philips XL