Butterdejssnegle med laks, spinat og flødeost

Butterdejssnegle med laks, spinat og flødeost

Butterdejssnegle med laks, spinat og flødeost

Til 8 styk

Ingredienser:

1 pakke butterdej fra frost (6 plader)

75 gram flødeost naturel

2 håndfulde frisk baby spinat

125 gram varmrøget laks

Salt og peber

1 sammenpisket æg til pensling

Fremgangsmåde:

Tø butterdejspladerne op. Saml herefter butterdejspladerne til et stort rektangel, 3 plader ved siden af hinanden i 2 rækker ved at lade dem overlappe lidt i kanterne. Tryk dem sammen med en finger.

Smør flødeosten ud på hele fladen, hak spinaten og fordel den ovenpå.

Findel herefter laksen og fordel den på butterdejen. Drys med lidt salt og peber.

Rul butterdejen sammen til en rulle og skær den ud i 8 styk butterdejssnegle. Sæt dem på højkant og pensl dem med æg.

Sæt butterdejssneglene med lidt afstand imellem i din airfryer kurv og indstil airfryeren på 180 grader. Giv dem ca. 20 minutter eller indtil de er gyldne.

Serveres lune som forret

Butterdejssnegle med laks, spinat og flødeost

Tilberedt i en Philips XL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *