Airfryer churros (spanskrør)

Airfryer churros (spanskrør)

Trin for trin video med fremgangsmåde i billeder fra start til slut på under 1 minut

Airfryer churros (spanskrør)

Til 11 – 12 styk churros

Ingredienser:

40 gram smør

1,15 dl. vand

2 spsk. brun rørsukker (alm. sukker og brun farin kan også bruges)

½ tsk. vanilje

70 gram hvedemel

1 æg

Flormelis

Fremgangsmåde:

Kog vand, smør og sukker op i en gryde, rør godt. Tag gryden af varmen.

Tilsæt mel og vanilje og rør til dejen samler sig. Tilsæt herefter æg og arbejd det godt ind i dejen.

Sæt dejen på køl i 15 minutter.

Fyld dejen i en sprøjtepose og brug en stjernetyl, for at få den klassiske form på churros.

Tryk herefter churros ud (ca. 10 cm lange) direkte på en airfryer bagepande eller på et stykke bagepapir, der er klippet til i størrelse, så det passer i din airfryer kurv. Hvis du har en Philips XXL med udtagelig trådkurve bund, vil det være en fordel at sætte bagepapiret i spænd mellem bund og trådkurvens sider, da churros er meget lette og bagepapiret måske vil blive løftet under tilberedningen. Alternativt kan man sætte en rack henover for at holde på bagepapiret.

Indstil airfryeren på 200 grader og giv dem 6 minutter. Vend dem forsigtigt og giv de sidste 3 minutter. Sæt dem herefter til afkøling.

De serveres lune med sigtet flormelis henover. De kan også serveres med smeltet chokolade, softice eller penslet med smeltet smør og rullet i kanelsukker.

Tilberedt i en Philips XL – læs mere her (annonce)

Print Friendly, PDF & Email
Del & like gerne! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *