Kartofler med artiskokker og fennikle

Kartofler med artiskokker og fennikle

Kartofler med artiskokker og fennikle

2 – 3 personer

Ingredienser:

400 gram kartofler, små
1 fennikle
140 gram artiskokhjerter i olie
1 spsk olie fra artiskokhjerterne
1½ dl vand
Salt og peber

1 dl fløde
50 gram parmesan

Fremgangsmåde:

Skræl og del kartoflerne i to.

Gør fenniklen i stand, pluk de fjeragtige blade af og læg dem til side. Skær stilkenderne i tynde skiver, flæk fenniklen og skær den i 1 cm tykke skiver.

Skær artiskokhjerterne i kvarte.

Bland kartofler, fenniklen og artiskokhjerterne i en ovnfast skål/bagepande eller springform, der passer i din AF. Tilsæt 1 spsk olie fra artiskokhjerterne, godt med peber, lidt salt og vand.

Sæt i kold AF og giv 26 minutter ved 180 grader. Rør et par gange undervejs.

Bland fløde med parmesan og tilsæt blandingen. Rør det godt sammen og giv yderligere ca. 5 minutter (indtil grøntsagerne er møre)

Drys med de fjeragtige fennikkelblade før servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *