Peberfrugter med Tex-Mex fyld

Peberfrugter med Tex-Mex fyld

Peberfrugter med Tex-Mex fyld

Til 4 personer

Ingredienser:

4 røde peberfrugter

1 fed hvidløg

1 løg

Olie

500 gram hakket grisekød

½ dl. vand

1 brev Tex-Mex krydderi, ca. 40 gram

½ glas taco sauce, ca. 115 gram

10 – 15 jalapenos (kan undlades)

Evt. salt og peber

200 – 250 gram kogte ris (svarer til ca. 100 gram rå ris)

8 skiver bacon (kan undlades)

2 håndfulde revet mozzarella eller cheddarost (eller en blanding af begge)

Olie

Salt og peber

Tilbehør: en beholder, der kan være i din airfryer kurv og 8 tandstikker af træ til fastgørelse af bacon

Fremgangsmåde:

Start med at koge risene, hvis du ikke har en rest fra dagen i forvejen. Sæt dem herefter til side og lad dem køle af.

Hak løg og pres hvidløg. Kom lidt olie i en gryde og svits løgene. Tilsæt herefter kødet og brun det af under omrøring.

Tilsæt vand, taco sauce og Tex-Mex krydderier. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 10 minutter. Smag kødsaucen til og krydr evt. yderligere med lidt salt og peber. Hak jalapenos og bland dem i kødet.

Hæld de kogte ris i kødsaucen og bland det hele godt sammen.

Skær toppen af peberfrugterne og fjern forsigtig stilken, så toppen ikke går i stykker. Afrens forsigtigt peberfrugterne for kernehus og frø.

Fyld herefter peberfrugterne med Tex-Mex fyldet og læg resten af fyldet i bunden af beholderen. Glat fyldet i bunden af beholderen med en ske, så overfladen er plan.

Vikl 2 stykker bacon om hver peberfrugt på ydersiden og fastgør det med en tandstik i begge sider. Drys revet ost ovenpå peberfrugtens fyld og læg toppen af peberfrugten på som låg. Spray/pensl peberfrugterne med lidt olie, krydr herefter ydersiden af peberfrugterne med salt og peber.

Sæt peberfrugterne i beholderen ovenpå resten af Tex-Mex fyldet.

Kom beholderen i airfryer kurven og giv 30 minutter ved 160 grader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *