Muffins med kanelremonce

Muffins med kanelremonce

Muffins med kanelremonce

Til 12 muffins

Ingredienser:

250 gram mel

50 gram sukker

2 tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljesukker

½ tsk. fint salt

1 æg

2 dl mælk

50 gram smeltet smør

150 gram brun farin

50 gram smeltet smør

1 spsk. stødt kanel

Flormelis (ca. 75 gram)

Vand

Tilbehør: 12 små muffin silikoneforme

Fremgangsmåde:

Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt i en skål. Tilsæt æg, mælk og smeltet smør. Rør det hele godt sammen til en kagedej.

Rør remoncen sammen af brun farin, smeltet smør og kanel. Bland halvdelen af remoncen i kagedejen og rør det let sammen.

Fordel kagedejen i 12 muffin forme, så de er 2/3 fyldt. Herefter fordeles resten af remoncen og kommes ned i midten på hver muffin (ca. 2 tsk. remonce til hver). Tryk remoncen lidt ned i dejen med skeen.

Sæt så mange muffin forme du har plads til ned i airfryer kurven (måske er det nødvendigt at bage dem af to omgange – hvis man ikke har muffin forme nok, eller de ikke kan stå i airfryer kurven alle sammen).

Indstil airfryeren på 160 grader og giv dem 22 minutter, eller indtil de er gennembagte og gyldne på toppen. Sæt dem herefter til afkøling på en rist. Vent 5 minutter inden de tages ud af formene.

Rør imens en glasur af flormelis og en lille smule vand. Glasuren skal ikke være for tynd. Kom glasuren i en frostpose og klip et lille hul i spidsen af posen.

Når alle muffinsene er afkølet kan de pyntes med tynde streger af glasur.

Muffinsene er fryseegnet. I så fald vent med at pynte med glasur til dagen, hvor de skal serveres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *