Laksetærte

Laksetærte

laksetærte

Laksetærte – passer til tærteform på 20 cm

2 personer (hovedret) 4 personer (forret/frokostret)

Ingredienser:

Dej:

15 g koldt smør
100 g mel
100 g kvark/græsk youghurt
¼ tsk salt
Evt. smør/olie til at smøre tærteformen

Fyld:

100 gram frisk spinat
125 g røget laks
1 rødløg
salt og peber

Æggemasse:

2 æg
100 gram hytteost
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Smuldr smørret ud i melet med fingrene. Tilsæt kvark og salt og ælt dejen sammen. Læg den i en frysepose og læg den på køl i ca. en time.

Smør en tærteform med smør. Hvis du har en slip-let tærteform, behøver du ikke smøre den med noget fedtstof.

Rul dejen ud, så den passer i formen og prik bunden med en gaffel. Kom tærteformen i kold airfryer og forbag bunden med 4 min ved 180 grader.

Damp spinaten med lidt smør, til den falder sammen.

Kom spinaten på tærtebunden og findel laksen og kom den ovenpå. Snit løget og læg det øverst på tærten. Drys med lidt salt og peber.

Rør æggemassen sammen og fordel den over tærten.

Lav evt. en slynge af sølvpapir, så tærteformen er nemmere at få ind og ud af AF kurven.

Kom tærteformen i kold AF kurv og giv 20 minutter ved 180 grader. Løft formen ud af AF beholderen ved hjælp af slyngen.

Server evt. med en syrlig gulerodssalat bestående af revet gulerod, citronsaft og solsikkekerner

 

2 tanker om “Laksetærte”

  1. Hej 🙂 bruger du en helt almindelig tærteform og sætter den i airfryeren
    Med venlig hilsen Hanne

    1. Ja jeg bruger en helt almindelig tærteform med slip let. Så hvis din tærteform er af porcelæn skal du nok give lidt ekstra tid.

      Med venlig hilsen
      Britt
      Airfryeropskrifter.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *