Kyllingeburger med bacon

Kyllingeburger med bacon

Kyllingeburger med bacon

Til 2 kyllingeburgere

Ingredienser:

2 kyllingebryster, ca. 450 – 500 gram

Olie

Paprika

Salt

100 gram bacontern

2 store burgerboller

Øvrig fyld til burger:

Frisk spinat

Rød peber

Avokado

Salat mayonnaise

Chiliflager (kan undlades)

Ost

Lynsyltede rødløg

Lynsyltede rødløg – kun 15 minutter:

2 dl. eddike

2 tsk. fint salt

2 tsk. rørsukker/sukker

1 stort rødløg eller 2 små

Lidt vand

Evt. anden krydring som knust sort peber, citronskal, chili, dild osv.

(jeg brugte chiliflager og knust sort peber)

Fremgangsmåde:

Start med at lynsylte rødløgene – gerne dagen før.

Put eddike, salt og sukker i et mindre meget rent glas med skruelåg og ryst det hele grundigt sammen (hvis du vil gemme dine rødløg i mere end et døgn er det en god ide at skolde både glas og låg med kogende vand). Skræl og halver rødløget og skær det herefter ud i tynde skiver. Læg skiverne ned i lagen sammen med eventuel krydring. Hæld en lille smule koldt vand ved, ryst glasset og stil det på køl. Kan bruges efter 15 minutter, men har kun godt af at stå lidt længere. Tip! Hvis løgene trækker til dagen efter, bliver de flotte lyserøde.

Læg kyllingebrysterne i airfryer kurven og spray dem med lidt olie. Krydr dem med salt og paprika. Indstil airfryeren på 180 grader og giv dem 12 minutter.

Hæld baconternene hen over kyllingebrysterne og giv dem yderligere 8 minutter.

Skyl imens spinat, skær nogle røde skiver peberfrugt og skær avokadoen i skiver. Læg den portion syltede rødløg som du vil bruge, på lidt køkkenrulle, så ikke de er alt for våde, når burgeren skal samles.

Tag kyllingebrysterne og bacontern ud af airfryer kurven. Skær kyllingebrysterne ud i skiver.

Læg herefter burgerbollerne i airfryer kurven og indstil airfryeren på 180 grader. Giv dem 3 – 4 minutter.

Saml herefter hver burger sådan:

Skær burgerbollen igennem. Smør top og bund med salatmayonnaise og drys dem med chiliflager. Læg spinat på nederste burgerbund herefter kyllingeskiver, rød peber, avokado, bacontern, syltede rødløg, ost og til slut den øverste burgertop

2 tanker om “Kyllingeburger med bacon”

  1. Hej – glad for at jeg har fundet din side og de mange spændende opskrifter. Har lige bestilt en Ninja AF 400EU med 2 kurve og har i den forbindelse et spørgsmål.

    Er alle AF så ens, at dine opskrifter kan følges uanset hvilken AF man har? Eller er det ved nogle modeller nødvendigt at justere opskrifterne?

    1. Hej,

      Det er jeg glad for at høre.

      Alle opskrifter er vejledende i tiden, da der kan være forskelle på de mange airfryer modeller men også i råvarernes tykkelse og mængder. Tjek altid maden i de sidste 10 minutter og vurder/juster tiden, hvis nødvendigt. Et termometer kan også være godt at have, så man er sikker på, at kød/stege har fået den helt rigtige tilberedning.

      Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med din airfryer, når den kommer 🙂

      Mange hilsner,

      Britt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *