Kartoffel rösti med lufttørret skinke og bønnespirer i basilikumcreme

Kartoffel rösti med lufttørret skinke og bønnespirer i basilikumcreme

Kartoffel rösti med lufttørret skinke og bønnespirer i basilikumcreme

Kartoffel rösti med lufttørret skinke og bønnespirer i basilikumcreme

Til 4 personer (der bliver ca. 7 -8 rösti, så de overskydende kan serveres ved siden af)

Ingredienser:

4 skiver lufttørret skinke (parma, serano eller alm. røget skinke)

350 gram kartofler
1 lille rødløg
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. mel
Lidt olie

1 håndfuld frisk basilikum
200 gram cremefraiche, 38%
½ fed presset hvidløg
Salt og peber
½ dl. fløde
Lidt grøn konditorfarve for festlig grøn farve (kan udelades)

Bønnespirer til pynt

Tilbehør: double layer rack (stativ til tilberedning af mad i flere lag) og evt. små runde silikone ringe eller tærteforme til kartoffel rösti (skal være større i diameter end glasset, som det skal serveres i. Mine ringe var 9 cm i diameter)

Fremgangsmåde:

Læg de 4 skiver skinke i en airfryer bagepande eller i airfryer kurven. Sæt en double layer rack henover, så ikke de bliver suget op i varmelegemet ved tilberedning. Giv skinke skiverne 5 – 6 minutter ved 200 grader – eller indtil de er sprøde. Læg dem til side på fedtsugende papir.

Skræl kartoflerne og løget. Riv både kartofler og løg groft og vrid derefter alt væden fra i et viskestykke. Bland i en skål revet kartoffel, revet løg, æg, salt og mel. Læg 4 silikoneringe eller tærteforme ned i airfryer kurven med bagepapir eller en airfryer bagepande. Fyld formene med kartoffel blandingen, således at du har 4 flade runde rösti (der kan blive ca. 7 – 8 i alt). Spray dem med lidt olie. Giv dem 10 minutter ved 180 grader, vend dem ud af formene, spray med olie og giv dem yderligere 4 minutter på den anden side. Gør det samme med næste portion. Læg dem på fedtsugende papir.

Hak det friske basilikum og bland det med cremefraiche og hvidløg. Pisk fløden og vend det i cremen. Smag til med salt og peber. Tilsæt lidt grøn konditorfarve (kan udelades), hvis du ønsker en flot grøn farve, som på billederne.

Anret i 4 glas med basilikumcremen i bunden, 2 halve skiver skinke stukket lodret i cremen, strø med lidt bønnespirer og læg kartoffel rösti på glassets kant som låg. Server de overskydende rösti ved siden af.

Tilberedt i Philips XL

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *