Kæmpe familieburger med hjemmelavet sauce à la Big Mac

Kæmpe familieburger med hjemmelavet sauce à la Big Mac

Kæmpe familieburger med hjemmelavet sauce à la Big Mac

Kæmpe familieburger med hjemmelavet sauce à la Big Mac

Til 4 – 6 personer

Ingredienser:

Burgerdej:

175 ml. dansk vand med brus, stuetemperatur

25 gram gær

2 piskede æg (gem lidt til pensling af burger toppen)

50 gram smeltet smør

30 gram sukker

1 tsk. salt

400 gram mel

Sesamfrø

500 gram hakket oksekød

Salt og peber

Olie

150 gram revet cheddar ost

Sauce à la Big Mac:

¾ dl mayonnaise

¾ dl ketchup

2 spsk. æblejuice

1 lille finthakket løg

2 spsk. finthakket syltede drue agurker

1 spsk. sød mild sennep

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i danskvand og rør den ud. Tilsæt sukker, salt, æg (husk at holde lidt æg tilbage til pensling) og smeltet smør. Rør det godt sammen og tilsæt herefter mel lidt efter lidt. Ælt dejen til du har en lidt klistret og smidig dej. Jeg brugte en røremaskine. Dejen stilles tildækket til hævning i 1 time.

Bland alle ingredienserne til Big Mac saucen og stil den på køl.

Kom lidt olie i en beholder, der kan være i din airfryer kurv eller brug en airfryer bagepande. Fordel det hakkede oksekød på panden og drys med salt og peber. Giv kødet 7 minutter ved 180 grader, rør/hak i det et par gange. Hæld væsken fra kødet og sæt det til side.

Ælt dejen på et meldrysset bord og tag 2/3 af dejen og rul den ud. Bunden skal passe til en airfryer bagepande med sider eller en airfryer kurv med bagepapir, hvor dejen går et par cm op af siden på kurven. Se evt. fotos eller videoen nederst i opskriften.

Kom herefter det hakkede oksekød på bunden af bagepanden eller airfryer kurven med bagepapir og fordel saucen ovenpå. Drys revet cheddar henover.

Rul den sidste tredjedel af dejen ud til et låg til burgeren og klem den sammen med dej siderne, så burgeren er helt lukket. Pensl med æg og drys med sesam.

Giv kæmpe burgeren 18 minutter ved 170 grader og vend den forsigtigt ud på en tallerken og kom den i airfryer bagepanden eller airfryer kurven igen. Giv den de sidste 5 minutter.

Serveres ved at skære den ud i trekantede stykker.

Server evt. med lidt sprøde pommes frites, pommes frites dressing og grøn salat til.

Man kan med sagtens fryse overskydende burger stykker ned.

Tilberedt i Philips XL

2 tanker om “Kæmpe familieburger med hjemmelavet sauce à la Big Mac”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *