Indbagt oksefars med spinat og champignon
4 personer
Ingredienser:
8 plader butterdej
500 gram hakket oksekød max 12% fedt
500 gram champignoner
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1 dl vand
1 oksebouillon terning
1 tsk basilikum
1 fed hvidløg
Salt og peber
Evt. lidt chili
Olie
300 gram frisk spinat
1 spsk smør
Salt
Muskatnød
Æg til pensling
Fremgangsmåde:
Svits de rensede skivede champignoner i olie og tilsæt derefter det hakkede oksekød. Krydr med salt, peber, hvidløg og basilikum. Tilsæt vand, bouillonterning og tomatpure og lad det simre i 10 minutter.
Damp spinaten i smør til den falder sammen og krydr med salt og muskatnød. Hæld overskydende væde fra.
Lad butterdejs pladerne tø op i ca. 20 minutter. Læg dem side og side og i forlængelse af hinanden, så kanterne går lidt ind over hinanden. Rul dejen ud til en firkant.
Fordel farsen på dejen og hold kanterne fri for fyld. Bred den dampede spinat over. Pensl kanterne med pisket æg og rul dejen sammen som en roulade. Læg sammenføjningen nedad.
Pensl med æg og læg i AF kurv med bagepapir eller grillpande/bagepande og sæt i gang fra kold AF med 180 grader i 30 minutter.
Skær i skiver og server