Fiskeburger med grillet spidskål, avocado og lynsyltede rødløg

Fiskeburger med grillet spidskål, avocado og lynsyltede rødløg

fiskeburger med grillet spidskål, avokado og lynsyltede rødløg

Fiskeburger med grillet spidskål, avocado og lynsyltede rødløg

Til 2 personer (opskriften giver ca. 6 – 7 fiskefrikadeller)

Ingredienser:

2 store burgerboller

400 gram færdig fiskefars af blandet torsk og laks
Lidt olie

½ rødt spidskål
Olie
Salt

2 små avocado eller 1 stor
4 spsk. chili aioli (eller anden aioli, dressing)

Lynsyltede rødløg – kun 15 minutter:

2 dl. eddike
2 tsk. fint salt
2 tsk. rørsukker/sukker
1 stort rødløg eller 2 små
Lidt vand
Evt. anden krydring som knust sort peber, citronskal, chili, dild osv.

Fremgangsmåde:

Put eddike, salt og sukker i et mindre meget rent glas med skruelåg og ryst det hele grundigt sammen (hvis du vil gemme dine rødløg i mere end et døgn er det en god ide at skolde både glas og låg med kogende vand). Skræl og halver rødløget og skær det herefter ud i tynde skiver. Læg skiverne ned i lagen sammen med eventuel krydring. Hæld en lille smule koldt vand ved, ryst glasset og stil det i køleskabet. Kan bruges efter 15 minutter, men har kun godt af at stå lidt længere.

Tip! Hvis løgene trækker til dagen efter bliver de flotte lyserøde, som her på billederne i opskriften.

Skær avocado ud i skiver.

Del det halve spidskål i 4. Spray med olie og drys med salt. Læg spidskål stykkerne i airfryer kurven eller airfryer bagepanden. Giv ca. 7 minutter ved 200 grader. Skær derefter stykkerne ud i lidt mindre stykker.

Form 6 – 7 fiske frikadeller af fiskefarsen. Læg dem i airfryer kurven med bagepapir eller airfryer bagepanden. Spray dem med lidt olie og giv 7 minutter ved 180 grader, vend dem og spray igen med olie og giv 7 minutter mere.

Varm burgerbollerne i airfryeren ved 180 grader i 3 minutter.

Flæk hver burgerbolle og smør 1 spsk. aioli på hver bund og top. Fordel det røde spidskål på bunden, læg herefter 3 hele fiske frikadeller, avocado og de lynsyltede rødløg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *