Bøf bearnaise i fad med hakket oksekød, kartofler og ærter
Til 2 – 3 personer
Ingredienser:
400 gram hakket oksekød, magert 4 – 7 % fedt
Salt og peber
Evt. 1 rød chili i tynde skiver
–
1 stort rødløg, eller 2 små (kan erstattes af 1 porre)
–
400 gram kartofler, skrællet vægt
Olie
salt
–
1 par håndfulde frosne ærter
–
1 bæger bearnaisesauce
–
Fremgangsmåde:
Bland okse farsen med salt, peber og evt. tynde chili skiver. Pres farsen ud i bunden af en ovnfast beholder, der kan være i din airfryer kurv.
Fordel løg skiverne (eller porre skiverne) ovenpå farsen.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem ovenpå løg skiverne i flere tynde lag. Spray lidt olie og drys med salt på hvert lag kartoffel skiver. Giv fadet 30 minutter ved 170 grader.
Fordel de frosne ærter ovenpå kartoflerne og hæld herefter bearnaisesaucen ovenpå. Sæt temperaturen til 180 grader og giv de sidste 15 – 20 minutter, eller indtil kartoflerne er møre.
Serveres evt. med en salat til
Tilberedt i Philips XXL
Bruger du originalt tilbehør til airfryerne(pande,kurv,) osv…
Hej,
Ikke altid, da andre ovnfaste skåle/fade sagtens kan bruges, hvis de passer ned i airfryer kurven. Men selve kurven er altid den originale, da intet andet passer.
Med venlig hilsen
Britt
airfryeropskrifter.dk
Jeg tænker om man ikke skulle/kunne bruge fløde istedet for bearnaise så det bliver flødekartofler…
Jo, det tror jeg sagtens du kan. Vær dog opmærksom på, at fløden er tyndere.
God fornøjelse!
Mange hilsner,
Britt
Tak til Britt for de gode opskrifter som jeg tit prøver.
Vi bor i kolonihave for tiden og har ikke altid de ting der bliver brugt, men jeg skifter glad og gerne til noget jeg har. Hvis jeg får noget helt andet og spændende ud af det, skal jeg nok skrive dem her til glæde for andre. Hilsen Herdis 83 år og madglad
Tusind tak for din fine besked – den blev jeg rigtig glad for.
Skønt, at opskrifterne kan bruges til inspiration og du får god glæde af din airfryer.
Mange hilsner,
Britt