Blomkål nuggets med cornflakes
Til ca. 10 styk blomkål nuggets
Ingredienser:
1 styk blomkål
–
150 gram cornflakes
10 gram røget paprika
5 gram hvidløgspulver
5 gram salt
5 gram peber
–
Ca. 150 gram hvedemel
2 dl. vand
–
Lidt ekstra hvedemel til panering
Olie
–
Fremgangsmåde:
Skær stok og blade af blomkålen og del det i store buketter – skær så meget af stokken af hver buket som muligt. Læg blomkåls buketterne i vand.
Knus cornflakesene (jeg brugte en foodprocessor) og bland krydderierne i.
Bland vand og mel sammen til en tyk grødlignende melpasta.
Lav en paneringsstation af en skål mel, en skål melpasta og en skål med cornflakesene.
Vend herefter først blomkåls buketterne i mel, herefter i melpastaen og til sidst i de knuste cornflakes. Se evt. den korte instruktionsvideo øverst i opskriften her.
Læg herefter blomkåls nuggetsene i airfryer kurven og spray dem med olie. Indstil airfryeren til 180 grader og giv dem 20 minutter.
Server dem som snack eller tilbehør evt. med en chili eller sød-sur sauce.