Balsamico marineret kylling med æbler og sprøde bønner
2 personer
Ingredienser:
2 styk kyllingebryst (ca. 450 gram)
Marinade:
1½ dl rød balsamico
1 stor spsk honning
1 spsk olivenolie
½ spsk knust chiliflager
1 spsk timian
1 spsk rosmarin
Salt og peber
Evt. hvidløg
1 rødt æble
10 styk cherrytomater
Salt og peber
Olivenolie
250 gram frosne grønne bønner
Fremgangsmåde:
Bland ingredienserne til marinaden sammen i en skål. Kom marinaden sammen med kyllingebrysterne i en pose og lad det stå og trække i køleskabet minimum 30 minutter.
Vask og skær det røde æble ud i tern. Lad skrællen blive på. Skyl cherrytomaterne. Læg æbler og tomater i en AF beholder/pande og spray med lidt olie. Krydr med salt og peber. Sæt det i kold AF og giv 10 minutter ved 180 grader.
Læg de frosne bønner ovenpå æblerne og tomaterne. Herefter lægges de marinerede kyllingebryster og marinaden hældes ovenpå det hele.
Sæt i gang med 180 grader i 14 minutter. Vend herefter kyllingebrysterne og giv 14 minutter mere. Der kan være lidt forskel på tilberedelsestiden – alt efter hvilken beholder/skål eller pande du bruger.
Kernetemperaturen i kyllingebrysterne skal være 77 grader før de er tilberedt nok. Mål eventuelt med et madtermometer.
Server evt. med lidt ris, men retten kan sagtens spises uden ekstra tilbehør