Baconruller på bund af flødekartofler med spinat
Til 2 – 3 personer
Ingredienser:
400 gram hakket oksekød, magert 4 – 7%
1 lille løg
1 æg
2 spsk. rasp
Evt. en hakket chili (kan udelades)
Salt og peber
1 pakke bacon i skiver
4 mellemstore kartofler
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 rødløg
80 gram frisk babyspinat
1 dl. grøntsags bouillon (opløs en bouillon terning i vand)
2 ½ dl. madlavningsfløde, 7 %
Evt. lidt friskhakket krydderurter til pynt
Tilbehør: En ovnfast beholder der kan være i airfryer kurven
Fremgangsmåde:
Rør en oksefars med hakket løg, æg, rasp, salt, peber og evt. chili. Læg den på køl mens kartoflerne tilberedes.
Hak løg og pres hvidløget og kom det sammen med olivenolien i en ovnfast beholder, der kan være i airfryer kurven. Sæt beholderen i airfryer kurven og svits det ca. 4 minutter ved 200 grader.
Skyl og pres væden fra spinaten. Hak spinaten i mindre stykker. Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg herefter spinaten ovenpå løgene i den ovnfaste beholder og derefter kartoffelskiverne ovenpå. Tilsæt bouillon, madlavningsfløde, salt og peber. Giv flødekartoflerne 10 minutter ved 180 grader.
Lav imens 2 ruller af oksefarsen og vikl baconskiver omkring.
Rør godt i flødekartoflerne og læg baconrullerne direkte ovenpå og giv det hele ca. 25 minutter ved 180 grader.
Skær baconrullerne i skiver og server med flødekartoflerne. Drys evt. med hakket krydderurter
Tilberedt i Philips XXL
hvis man ikke har sådan en ovnfast beholder til sin airfryer kan man så bruge en lille ovnfast skål i stedet for venlig hilsen Beth
Ja, du kan bruge alle ovnfaste skåle, fade, forme og beholdere
Mange hilsner,
Britt