Perfekte nemme brunede kartofler – som næsten passer sig selv
Til 3 – 4 personer (afhængig af om der serveres hvide kartofler til også)
Ingredienser:
2 glas kartofler (eller kogte kolde kartofler ca. 800 gram)
–
75 gram hvidt sukker (ca. 1 dl)
75 gram brun farin (ca. 1 dl)
30 gram smør
–
Salt (valgfrit)
–
Desuden en form, som kan være i din airfryer
Fremgangsmåde:
Hæld kartoflerne i en si og lad dem afdryppe for vand til de er helt tørre.
Kom kartoflerne i en form, der passer i din airfryer.
Bland farin og sukker sammen og drys det jævnt ovenpå kartoflerne. Skær smørret ud i mindre stykker og fordel det hen over sukkeret.
Sæt formen i airfryeren og indstil på 180 grader og giv 10 minutter uden at røre eller åbne.
Vend herefter forsigtig kartoflerne rundt i sukkerlagen og giv 5 minutter mere.
Drys lidt salt (valgfrit) og vend dem forsigtigt rundt igen. Giv herefter de sidste 5 minutter.
Tag dem forsigtigt op af formen, så du undgår at ødelægge den karamelliserede overflade og server dem herefter i en skål.
Opskriften er fra bogen, AIRFRYER OPSKRIFTER 2. Du kan købe bogen her