Boller i karry med spidskål, løg og æbler i fad

Boller i karry med spidskål, løg og æbler i fad

Trin for trin video med fremgangsmåde i billeder fra start til slut på under 1 minut

Boller i karry med spidskål, løg og æbler i fad

Til 4 personer

Ingredienser:

500 gram hakket svinekød

1 tsk. groft salt

1 løg

1½ spsk. mel

1 æg

Peber

1 stort løg eller 2 små

¼ spidskål

1 stort æble

1 liter færdig karrysauce (eller 1 liter hjemmelavet karrysauce)

Evt. lidt fintskåret porrer til pynt og lidt ekstra stærk madras karry

Ris til 4 personer

Fremgangsmåde:

Start med at røre farsen med salt. Tilsæt herefter hakket løg, æg, mel og peber. Farsen røres godt sammen og stilles på køl, til den skal bruges.

Snit tynde skiver af løg og spidskål. Jeg brugte et mandolinjern. Skræl og riv æblet groft på et rivejern.

Læg løg, spidskål og æble i en beholder, der kan være i din airfryer kurv. Hæld karrysaucen henover.

Form farsen til kødboller ved hjælp af en teske og læg dem direkte på toppen af karrysaucen.

Indstil airfryeren på 180 grader og giv 35 minutter. Rør undervejs flere gange og dæk efterhånden kødbollerne med karrysaucen.

Kog imens risene efter anvisningen på posen og snit evt. lidt ringe af porrer, der kan bruges til sprød pynt.

Serveres med ris, evt. porrer og et godt drys madras karry, hvis man godt kan li en ekstra stærk karrysauce.

Tilberedt i bageform til Philips XXL (annonce)

Tilberedt i Philips XXL – læs mere her (annonce), men kan også tilberedes i en almindelig ovn, dog vil temperatur og tilberedningstid være anderledes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *