Sommerdessert med jordbær, honningristede nødder og Dooley´s skum

Sommerdessert med jordbær, honningristede nødder og Dooley´s skum

Sommerdessert med jordbær, honningristede nødder og Dooley´s skum

Til 4 personer

Ingredienser:

1 bakke jordbær

50 gram havregryn

50 gram mandler

50 gram valnødder

½ tsk. kardemomme

½ tsk. kanel

½ tsk. vanilje

2 spsk. flydende honning

2½ dl piskefløde

30 ml Dooley´s Toffee creme likør

Fremgangsmåde:

Start med at forberede de honningristede nødder i god tid. Det kan sagtens gøres flere dage i forvejen, da de kan holde sig i omkring 3 uger i en lufttæt beholder.

Mandler og valnødder hakkes. Tilsæt havregryn, kardemomme, kanel og vanilje. Tag airfryer kurven ud af airfryeren og kom blandingen direkte i bunden af airfryer beholderen. Fordel det flydende honning ovenpå og sæt den tomme airfryer kurv i igen, så blandingen ligger nedenunder kurven. Det forhindrer, at blandingen flyver op i varmelegemet under tilberedning. Giv blandingen 10 minutter ved 180 grader. Jeg stoppede efter et par minutter for at røre blandingen rundt med en silikone spartel for at fordele honningen. Herefter kan man ryste blandingen et par gange undervejs. Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir til afkøling.

Skyl og tag stilken af jordbærrene. Del dem alle i kvarte stykker.

Pisk fløden stiv og vend herefter Dooley´s likøren rundt i flødeskummet.

Anret desserten i glas ved at komme jordbær i bunden, så Dooley´s skum, honningristede nødder, jordbær, Dooley´s skum og til sidst resten af jordbærrene.

Serveres med det samme evt. med et glas is kølig Dooley´s til

Tilberedt i Philips XXL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *