parmesan brød ring

Parmesan brød ring

Parmesan brød ring

Parmesan brød ring

1 brød ring

Ingredienser:

Dej:
25 gram gær
2 dl vand
1 tsk salt
300 gram hvedemel

Fyld:
75 gram smør
75 gram parmesan
6 spsk oregano
1 tsk salt

1 pisket æg til pensling

Fremgangsmåde:

Udrør gæren i håndvarmt vand og tilsæt mel, og salt. Bland og ælt dejen godt.

Rul dejen ud til en størrelse på ca 20 x 40 cm.

Smelt smøret i en gryde og tilsæt parmesan, oregano og salt. Rør godt.

Kom parmesan blandingen på den udrullede dej. Rul dejen sammen på langs som en pølse og form herefter en ring. Hæft enderne godt sammen. Kom brød ringen over på et stykke bagepapir.

Klip små trekanter yderst i dejen hele vejen rundt. Ca. 8 trekanter. Pensl med æg.

Forvarm din AF til 200 grader og sluk den herefter.

Løft bagepapiret med brød ringen over i din AF kurv/pande. Sæt en ovnfast skål eller glas i midten, så dejen holder formen under hævning og bagning. Lad den hæve i eftervarmen fra din AF i 30 minutter.

Indstil herefter din AF til 170 grader og giv brød ringen 15 minutter. Vend brød ringen (evt ved brug af en tallerken) og giv den 15 minutter mere.

Vend igen brød ringen og lad den hvile på en rist eller lignende inden servering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *