Nem og sund tunmousse i små rugbrødstærter

Nem og sund tunmousse i små rugbrødstærter

Nem og sund tunmousse i små rugbrødstærter

Nem og sund tunmousse i små rugbrødstærter

Til 4 styk

Ingredienser:

80 gram rugbrød
80 gram mel
½ tsk. salt
60 gram cremefraiche
2 spsk. olie
1 spsk. vand
Fedtstof til at smøre tærteforme, hvis man ikke anvender slip-let

1 dåse tun i vand
2 – 3 spsk. hytteost
2 – 3 spsk. cremefraiche, kvark eller græsk yoghurt
1 – 2 spsk. citronsaft
Salt og peber

Salat, citron, cocktailtomater og dild til pynt

Tilbehør: 4 små tærteforme på ca. 10 cm i diameter, gerne slip-let med udtagelig bund eller silikone tærteforme

Fremgangsmåde:

Bland rugbrød i mindre stykker med mel, salt, cremefraiche i en røremaskine eller foodprocessor (jeg brugte en foodprocessor). Tilsæt olie og vand og det røres godt indtil man har en fin dej, der slipper skålen. Læg dejen i en plasticpose og læg den på køl i ca. ½ time.

Dræn tun for vand og rør den op med 2 spsk. hytteost, 2 spsk. cremefraiche, 1 spsk. citronsaft, peber og salt. Smag den til og tilsæt evt. lidt mere hytteost, cremefraiche og citronsaft. Stil den på køl.

Del rugbrøds tærtedejen i 4 lige store dele og tryk hver del dej grundigt ud med fingrene i hver tærteform.

Sæt 2 forme i airfryer kurven og giv 14 minutter ved 170 grader. Tag formene ud af kurven og bag de næste 2 rugbrødstærter også ved 170 grader men et par minutter mindre, da airfryeren allerede er varm. Lad rugbrødstærterne køle af.

Læg lidt salat i hver form og fordel herefter tunmoussen i rugbrødstærterne. Pynt med cocktailtomater, citronbåde og finthakket dild.

Denne ret kan sagtens tilberedes dagen i forvejen. Blot opbevar rugbrødstærterne i en lufttæt beholder og anret først på dagen, så ikke rugbrødstærterne bliver bløde af væden fra tunmoussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *