Hvidløgsflute med kylling, bacon og syltede rødløg

Hvidløgsflute med kylling, bacon og syltede rødløg

Hvidløgsflute med kylling, bacon og syltede rødløg

Til 2 personer

Ingredienser:

2 hvidløgsflute (optøet, hvis det er fra frost)

200 gram færdigstegt kyllingebryst i skiver (fra frost eller rest)

6 skiver bacon

½ rød peber

½ grøn peber

½ gul peber

1 tomat

1 tsk. timian

1 spsk. oregano

1 frisk mozzarella kugle i skiver

Lynsyltede rødløg – kun 15 minutter:

2 dl. eddike

2 tsk. fint salt

2 tsk. rørsukker/sukker

2 rødløg

Lidt vand

Evt. anden krydring som knust sort peber, citronskal, chili, dild osv.

Friskhakket persille til servering

Fremgangsmåde:

Start med at sylte rødløgene. Put eddike, salt og sukker i meget rent glas med låg og ryst det hele grundigt sammen. Skræl og halver rødløget og skær det herefter ud i tynde skiver. Læg skiverne ned i lagen sammen med eventuel krydring. Hæld en lille smule koldt vand ved, ryst glasset og stil det i køleskabet. Kan bruges efter 15 minutter, men har kun godt af at stå lidt længere. Hvis løgene trækker til dagen efter, bliver de flotte lyserøde, som her på billedet.

Læg de 6 skiver bacon ned i bunden af selve airfryer beholderen. Sæt herefter den tomme airfryer kurv i så den fungerer som et net, så baconskiverne ikke flyver/suges op i varmelegemet under tilberedning. Indstil airfryeren på 200 grader og giv dem 6 – 7 minutter. Læg dem herefter på fedtsugende papir.

Hak peberfrugterne og tomaten i små tern. Kom timian, oregano i og rør det godt sammen.

Skær hvidløgsflutene op på langs i midten uden at skære igennem. Fordel grøntsagsternene i bunden af flutene. Læg herefter kyllingeskiverne skiftevis med mozzarellaen ovenpå.

Læg hvidløgsflutene i airfryer kurven. Indstil airfryeren på 180 grader og giv 10 minutter.

Server flutene med de sprøde baconskiver, syltede rødløg og persille på toppen.

Opskriften er fra bogen, AIRFRYER OPSKRIFTER 2

Bogpakke med AIRFRYER OPSKRIFTER 1 & 2