Grillede bananer med skumfiduser og hasselnødde crunch
Til 2 personer
Ingredienser:
2 store bananer
6 skumfiduser
6 vaffelrør/ruller med hasselnøddecreme
1 stort jordbær
Evt. lidt is som tilbehør
Tilbehør: evt. en airfryer rumdeler
–
Fremgangsmåde:
Klip skumfiduserne ud i små stykker. Skær vaffelrør ud i små stykker til en crunch.
Skær et snit ned langs i bananerne uden at skære igennem. Lav en åbning til fyld ved let at skille dem ad.
Bland og fordel skumfiduserne og crunchen i bananerne.
Indstil airfryeren på 200 grader. Stil bananerne med fyldet opad i airfryer kurven og lad dem hvile lidt mod kanten, så ikke de vælter. Man kan med fordel bruge en airfryer rumdeler som støtte.
Giv ca. 6 minutter, eller til skrællen er sort og fyldet er smeltet.
Skær jordbærret over og kom et halvt i hver banan.
Serveres evt. med et lille stykke is