Pitabrød med kebab

Pitabrød med kebab

Pitabrød med kebab

2 personer

Dressing

½ bundt purløg

2 dl cremefraiche, 18%

½ dl mayonnaise

1 tsk. dijonsennep

Salt

Peber

Citronsaft

2 fed presset hvidløg

Forslag til grønt fyld

Salat

Agurk

Tomat

Rødløg

400 g oksekødskebab fra frost

Evt. kebabkrydderi

2 store pitabrød, optøet, hvis de er fra frost

Evt. en form til at stege kebabstykkerne i

Ønsker du selv at bage dine pitabrød, finder du opskriften nederst i denne (ikke bagt i airfryer)

Hak purløgene fint, og bland dem med resten af ingredienserne til dressingen. Skær grøntsagerne ud, så de er klar, når kebabstykkerne er stegt.

Hæld de frosne kebabstykker i airfryeren og indstil den på 200 grader. Du kan også stege kebabstykkerne i en form.

Giv kebabstykkerne ca. 7 – 8 minutter. Rør i dem en enkelt gang undervejs. Hæld fedt og væske fra, inden de skal i pitabrødene, hvis du bruger en form.

Læg pitabrødene i airfryeren, og indstil den på 180 grader. Giv dem 3-4 minutter. Skær en god åbning i pitabrødene, eller del dem i halve (hvis brødene er store).

Fyld dem med masser af grønt, kebabstykker og dressing.

Du kan også bruge kyllinge- eller lammekebab eller rester af kød, du har i køleskabet.

Ønsker du selv at bage dine pitabrød, så får du opskriften her til 4 store pitabrød:

10 g gær blandes med 270 g vand og 1 tsk sukker. Tilsæt 1 tsk. olivenolie, 500 g hvedemel, 1 tsk. salt og evt. 1 spsk. hvedesur. Æltes på maskine i 5 minutter. Skal hæve i 1 time og herefter deles og formes til 4 store boller. Hæver igen 15 min og rulles ud til pitabrød med kagerulle. Bag dem i ca. 4 – 5 minutter i 250 grader forvarmet ovn, eller indtil de er hævet op og svagt gyldne. Du kan med fordel bage dem i en pizzaovn (her går det hurtigere pga. højere varme)