Bagels – bagt med ganske få ingredienser
Til 4 bagels
Ingredienser:
Ca. 175 – 200 gram mel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 dl græsk yoghurt, 2 %
Sesamfrø eller 5-korns blanding (krydderier kan også bruges)
Pisket æg til pensling
Fremgangsmåde:
Bland mel med bagepulver og salt.
Kom den græske yoghurt i melblandingen og rør godt sammen. Hold lidt af melet tilbage og arbejd det ind i dejen. Måske skal der bruges lidt mere mel end opskriften angiver. Dejen må ikke være alt for klæbrig.
Del dejen i 4 lige store stykker og rul dem aflange til en pølse. Form herefter hver bagel og pres enderne godt sammen.
Pensl med æg og strø med korn eller krydderier.
Læg dine bagels på et stykke tilklippet bagepapir i airfryer kurven.
Indstil airfryeren på 170 grader og giv dem herefter ca. 15 minutter. Lad dem afkøle i 10 minutter før de serveres.
Opskriften er også at finde i min første bog, AIRFRYER OPSKRIFTER
De smager super fint – men det er endnu ikke lykkedes mig at bevarer hullet i midten ♀️ Nogen der har et trick til at bevarer hullet – jeg har forsøgt med staniol uden held.
Hej Vivi,
Du kan rulle en pølse og bruge en prop eller anden rund ting til at forme bagels rundt om. Alternativt kan man købe en bagels udstikker, så man bare skal udstikke dem. Jeg former dem med hænderne og sørger for at hullet ikke er for lille. Så hæver hullet ikke sammen under bagning. Har også en udstikker, der også virker fint. God fornøjelse!
Med venlig hilsen
Britt
airfryeropskrifter.dk
Tak for super god og nem opskrift. Lavede dem med reven cheddar og chili i de blev super gode.
Ja, det er en rigtig god ide, som jeg også selv har afprøvet. Disse bagels er noget af det, som jeg har bagt flest af. De er så nemme og smager dejligt. Det glæder mig, at du også synes de er både nemme og lækre.
Mange hilsner,
Britt