Koldhævede morgenstykker
Til 6 morgenstykker
Ingredienser:
330 gram lunken vand (ca. 3,5 dl)
25 gram gær
75 gram rugmel
400 gram hvedemel
1 tsk. groft salt
½ spsk. sukker eller honning
Evt. 10 gram bageenzymer (tryllestøv til bagning, der gør gærdeje lette, luftige og holder brødet frisk i længere tid)
Tilbehør: et stykke tilklippet bagepapir/genanvendeligt bagepapir
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne. Hvis der bruges bageenzymer, skal de røres i hvedemelet før det tilsættes dejen.
Sæt dejen tildækket på køl natten over.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form den forsigtig med hænderne til en tyk bred pølse – ved blot at trykke den lidt på alle sider. Lad være at arbejde for meget med den, da lufthullerne så forsvinder. Drys lidt mel på toppen. Skær herefter dejen igennem på langs og del hver halvdel i 3 stykker.
Dæk bunden af airfryer kurven med et stykke tilklippet bagepapir/genanvendeligt bagepapir.
Løft forsigtig morgenstykkerne over i airfryeren.
Start airfryeren med 200 grader og giv morgenstykkerne ca. 16 minutter.
Morgenstykkerne er fryseegnet. Stænk de optøede morgenstykker med lidt vand og læg dem i airfryer kurven. Varm dem ved 180 grader i 5 – 6 minutter, så bliver de lige som nybagte igen
Jeg er simpelthen blevet forelsket i det her “koncept”, MEN jeg har købt en meget billig airfryer, og det har sg* været en fejl!
Kan du anbefale en airfryer, der “does the magic”, men som ikke er den dyreste?
Derudover er vi oftest kun to i husholdningen.
Bedste hilsner
Henriette
Hov, det var en fejl, at jeg fik mit spørgsmål herunder (men bollerne skal klart også prøves!) 😀
Onyx Airfyer er supergod….
Bolledejen står i køleskabet og nu glæder vi os til morgenmad
Dejligt du er glad for din airfryer – der findes heldigvis mange andre gode modeller/mærker også, så der lidt for enhver smag
Mange hilsner,
Britt
Hvor længe skal bollerne have i min airfryer ovnog hvor skal de placeres, i bunden eller i midten?
Jeg ville prøve med de grader og tider, som er beskrevet i opskriften. Brug et termometer, når tiden er gået og vurder om de eventuelt skal have lidt ekstra. Bollerne er gennembagt når kernetemperaturen har opnået 92 grader. Nu ved jeg ikke hvordan din airfryer ovn fungerer, men kan kun forestille mig, at de skal placeres i midten, så luften kan arbejde rundt om.
Mange hilsner,
Britt