Grøntsager på fleksible grillspyd
Til 2 – 3 personer
Ingredienser:
14 små forkogte kartofler
6 mini peberfrugter i forskellige farver
½ squash
2 løg
6 cocktailtomater
1 pakke bacon i skiver
Olie
Salt og peber
–
Tilbehør: 2 lange fleksible grillspyd på 60 cm
Fremgangsmåde:
Skær squashen ud i halve tykke skiver og løgene i kvarte. Skær toppen af peberfrugterne og rens kernerne ud med en urtekniv.
Fordel og sæt skiftevis de forskellige grøntsager på spyddene. Baconskiverne halveres, foldes sammen, sættes på og fordeles mellem grøntsagerne.
Læg de 2 grillspyd i airfryer kurven, start med at køre den ene rundt i kurvens kant og fortsæt med det næste spyd, så de ligger i en stor spiral. Spray med olie og krydr med salt og peber.
Indstil airfryeren på 180 grader og giv 10 minutter. Vend grillspyddene, spray med olie, krydr med salt og peber. Giv de sidste 8 minutter.
Server grøntsagerne på spyddene på et stort fad eller skærebræt