Bruschetta med ricotta creme og bagte tomater
Til 4 styk bruschetta
Ingredienser:
4 skiver godt brød
God olivenolie
–
250 gram cocktailtomater, evt. på stilk
Olivenolie
Salt
–
1 dl. ricotta
1 håndfuld frisk basilikum
1 tsk. god olivenolie
Salt og peber
Evt. hvidløg
–
Fremgangsmåde:
Læg tomaterne i airfryer kurven evt. med stilken på. Jeg lod stilken sidde på de tomater, der stadig hang ved, da jeg synes at det ser rigtig flot ud til anretningen. Spray med olivenolie og drys dem med lidt fint salt. Indstil airfryeren på 160 grader og giv dem 12 minutter.
Hak den friske basilikum og bland dem i ricottaen sammen med olivenolie, salt, peber og evt. et fed hvidløg. Gem lidt basilikum til pynt.
Skær 4 skiver brød og pensl dem med olie på den ene side.
Læg brødene i airfryer kurven med den penslede side opad, og indstil airfryeren på 180 grader. Giv dem 5 minutter.
Smør hver bruschetta med ricotta cremen og læg de bagte tomater på. Pynt dem med lidt frisk basilikum og server.