Julens bedste pebernødder

Julens bedste pebernødder

Julens bedste pebernødder

Til ca. 80 – 100 styk

Ingredienser:

125 gram sukker
125 gram blødt smør
½ dl piskefløde
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. kanel
½ tsk. stødt fint peber
½ tsk.stødt kardemomme
1 tsk. bagepulver
250 gram hvedemel
1 knivspids allehånde

Evt. fintrevet appelsinskal fra en økologisk appelsin

Tilbehør: double layer rack til at holde bagepapiret på plads (stativ til tilberedning af mad i flere lag). Hvis du har en Philips XL med en bagepande, er det ikke nødvendigt med hverken bagepapir eller rack.

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt fløden ved lav hastighed.

Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål for sig og rør herefter de våde ingredienser i. Ælt dejen sammen til en fast dej. Brug evt. en røremaskine.

Tril dejen ud i lange pølser og skær herefter pebernødder ud i passende størrelser på ca. 1×1 cm. Pebernødderne trilles til runde kugler.

Læg et stykke bagepapir i bunden af airfryer kurven og læg pebernødderne i med lidt afstand til hinanden, da de hæver under bagning. Sæt en double layer rack over, så den holder bagepapiret på plads, der ellers vil blive suget opad på grund af, at pebernødderne ikke vejer ret meget. Læg ikke pebernødder på double layer racken, da de også hæver nedad under tilberedning.

Giv pebernødderne 15 minutter ved 160 grader. Næste portion 1 minut mindre, hvis airfryeren stadig er varm. Lad pebernødderne køle af.

Opbevar pebernødderne i en lufttæt kagedåse.

Tilberedt i Philips XXL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *