Blinis med laks, radiser og rygeostecreme

Blinis med laks, radiser og rygeostecreme

Blinis med laks, radiser og rygeostecreme

7 styk blinis

Ingredienser:

Blinis dej:

100 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
Lidt salt
2 æg
½ dl mælk
Lidt fedtstof til silikoneformen

Rygeostecreme:

150 gram rygeost
2 spsk. cremefraiche
1 spsk. citronsaft
Salt og peber
Purløg

Pynt:

100 gram røget laks i skiver
5 radiser
4 – 5 cm agurk
Lidt purløg

Ekstraudstyr: silikoneform til små pandekager/blinis, der passer i airfryer kurven eller 7 små silikoneforme, hvor bunden kan bruges som form

Fremgangsmåde:

Bland mel, bagepulver og salt. Tilsæt æg, mælk og pisk dejen sammen til en tykt flydende dej.

Læg blinis formen i airfryer kurven ovenpå et tilklippet stykke bagepapir. Spray formen med fedtstof. Fyld silikone formens huller med ca. 1 spsk. dej i hver.

Indstil airfryeren på 200 grader og giv ca. 5 minutter. Vend formen, prik de små blinis ud og giv dem 2 minutter på den anden side. Tag dem ud af airfryeren og lad dem køle af.

Bland rygeost, cremefraiche, citronsaft, purløg, smag rygeostecremen til med salt og peber.

Halver lakseskiverne på langs og rul dem sammen, halver dem igen til små lakse roser/ruller, så du minimum har 14 små ruller laks.

Skræl agurken og skær den ud i fine små tern. Rens og skær radiserne ud i små tern. Klip lidt purløg i fine små stykker.

Kom en god spsk. rygeostecreme på hver blinis, sæt to små stykker laks ned i cremen og pynt med radiser, agurk og purløg.

Bogpakke med AIRFRYER OPSKRIFTER 1 & 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *